Vær med til at fejre 90-års jubilæum
Bloddonorerne Danmarks 90-års jubilæum markeres lokalt af Bloddonorerne Silkeborg i BLODDONOR pavillonen på Torvet ved Regatta teltet lørdag d. 20. aug. fra kl. 10-16.
"Vi er glade for at kunne hjælpe med rekruttere og anerkende de frivillige bloddonorer i lokalområdet. Jeg vil gerne benytte organisationens flotte jubilæum til at sende en stor tak til alle nuværende og tidligere bloddonorer i Silkeborg og omegn for at være med til at redde liv ved at give blod og gøre en afgørende forskel for andre mennesker" siger formand Hanne Rasmussen.